MUSIKER – KEND DIN KROP
Det er afgørende, at musikere lærer at kende og mestre deres krop, da det er den eneste måde at sikre musikalske toppræstationer og samtidig undgå alvorlige skader.
Sammenlignet med andre erhverv har professionelle musikere et meget langt arbejdsliv. De øver sig flere timer om dagen fra de er børn, til de bliver gamle.
Det er derfor ærgerligt, at de fleste musikere først og fremmest fokuserer på at mestre deres musikinstrument. Musikerens primære instrument er i virkeligheden hans krop, og den skal stemmes motorisk. Men mange musikere betaler en høj prisfor at forsømme dette primære instrument igennem deres lange arbejdsliv: De slider deres krop op og pådrager sig fysiske skader og smerter, og de forhindres oven i købet i at nå det præstationsniveau, som deres talent og dedikation gør dem fortjent til. Ikke underligt at mange musikere føler sig frustrerede.
I stedet for at lære at bruge deres krop hensigtsmæssigt, slider de på kroppen, mens de spiller på deres instrument.Musklerne bliver mere og mere anspændte. Som følge heraf bliver kroppen tung og kollapser, hvilketbegrænser det frie, dynamiske flow mellem krop og instrumentet. Musikeren bliver stresset og utilfreds. Kroppen reagerer med ondt i ryggen og muskelsmerter i nakke, arme og hænder. Senebetændelse, træthed og blackouts er ligeledes kendte fænomener.
Musikeren og instrumentet virker som et team. Men når sjælen fanges i et fængsel vogtet af stive, anspændte muskler, hindres musikeren i at udtrykke sig frit og spontant igennem sit musikinstrument. Erfarne musikere fortolkerintellektuelt komponistens ideer og udtrykker samtidig deres egne følelser, men vanemæssigt misbrug af kroppen gør det meget svært for dem at udtrykke sig optimalt igennem deres instrument. Musikerens mulighed for at formidle alt, som han eller hun ønsker, afhænger af, at det neuromuskulære og det finmotoriske system samt kroppen generelt er velfungerende og bruges rigtigt. Dette er nøglen til optimal præstation. Alexanderteknik tilbyder denne nøgle.
Det er utilstrækkeligt og direkte forkert at sige til en person med holdningsproblemer, at vedkommende skal ranke ryggen eller holde hovedet rigtigt. Sådanne overfladiske tiltag har ingen effekt på de dårlige, ubevidste vaner, der er dybt indarbejdet i kroppen og som altid ligger til grund for holdningsproblemer. Alexanderteknik tager fat på de dårlige vaner ved at lære sine udøvere at neutralisere forkerte og uønskede, ubevidste kropslige reaktioner på impulser og skifte dem ud med bevidst valgte og hensigtsmæssige reaktioner. Dette er nøglen til kropslig frihed. Gennem Alexanderteknikken er det muligtat opnå fuldkommen bevidst kontrol over det voluntære muskulære system (det viljestyrede system) og evne at anvende og overføre det til musikinstrumentet.
Hvis man underviser i at spille et musikinstrument uden at undervise i rigtig brug af kroppen, gør man de studerende den samme bjørnetjeneste, som hvis man underviste dem i et sprog uden at give dem grammatikken. Alexanderteknik tilbyder den grammatik, som mange musikere mangler og har hårdt brug for. At mestre sin krop er en forudsætning for at kunne præstere det maksimale på sit musikinstrument.
Joseph Artzi
F.M. Alexanderskolen i København